Her er der plads til at være præcis den, du er

Familieterapi – for et mere harmonisk familieliv

Drømmer du om færre konflikter og mere kontakt, nærvær og samhørighed i relationen til dit barn?  

Oplever du, at dine tanker og følelser omkring dit barns trivsel og udvikling er svære at finde rundt i – og har du brug for støtte til at få klarhed? 

Er du bekymret for, hvordan dit barn har det og udvikler sig, og savner du en faglig samtalepartner at vende det med? 

Har dit barn en adfærd – enten udadvendt eller mere indadvendt – som vækker din bekymring, og føler du dig af og til magtesløs? 

Små skridt kan føre til store forandringer

Hvornår kan familieterapi være en hjælp?

Familieterapi er for jer, der oplever udfordringer og udmattelse i familielivet. Måske føler du dig rådvild som forælder – måske har du en følelse af magtesløshed, når dit barn ikke vil puttes, måltiderne bliver kaotiske, eller vreden fylder for meget. Måske mærker du, at det også påvirker jeres parforhold eller dit syn på, om du er ”en god nok forælder”. 

Alt dette er helt naturlige reaktioner – men de kan være dybt udmattende og gå ud over hele familiens trivsel. 

Med mange års erfaring og specialiseret viden hjælper jeg jer med at forstå, hvad der sker i relationerne – og hvordan I sammen kan skabe nye måder at være familie på, med mere tryghed, kontakt og udvikling. Det handler ikke om at skulle være perfekte, for det er der ingen forældre, som er. Det handler derimod om at reflektere og turde begynde at se på egne mønstre og usikkerhed og derigennem blive en mere tryg og nærværende forældre. 

Udekørende – eller hos mig:  

Med base ml. Roskilde og Holbæk, kommer jeg gerne hjem til dig og din familie i en radius af 30 km. For nogle familier og børn især, betyder de vante rammer en øget tryghed i samarbejdet. For andre kan det være rigtig fint at vi mødes i en anden ramme end hjemmet. Jeg har indrettet et hyggeligt og trygt samtale- og samspilsrum, hvor vi kan arbejde uforstyrret.  

Sådan kan vi arbejde sammen

Her er en oversigt over, hvordan jeg kan støtte jer som familie – både med forståelse og konkrete redskaber, som passer til jeres unikke situation.

Mit fokus i familieterapien er at hjælpe jer med at få øje på de ressourcer, der allerede findes i jeres samspil – og sammen skabe en mere nærende og balanceret familiedynamik, hvor alle trives bedre.  

Jeg har bl.a. særlig erfaring med den tidlige tilknytning mellem forældre og børn og støtter jer i at forstå, hvordan denne vigtige periode præger relationer langt ind i livet. Samtidig er det vigtigt at vide, at der altid er mulighed for forandring – og at selv svære eller fastlåste perioder kan heles. 

I mit arbejde skaber jeg et trygt rum, hvor samspillet mellem forældre og børn styrkes, og hvor vi sammen kan åbne op for nærvær, forståelse, der fremmer udvikling og samhørighed. 

Jeg tilbyder familieterapi for at støtte jer forældre i at skabe et mere kærligt, roligt og trygt familieliv. Det gør jeg gennem rådgivning og sparring men også  med andre virksomme terapeutiske metoder med fokus på relationen og samspillet i familien.

Små skridt kan føre til store forandringer

Klar til at tage det første skridt?

Hos mig bliver du ikke mødt med en færdig løsning, men med nysgerrighed, faglighed og en oprigtig interesse i at finde den vej, der giver mening for dig og din familie.

Har du spørgsmål, er du i tvivl om, hvorvidt jeg er det rette match for dig – eller ønsker du blot en uforpligtende snak om mulighederne?

Du er hjertelig velkommen – jeg glæder mig til at møde jer.


+45 51 89 38 05
Lisbeth.tulinius@outlook.com