Her er der plads til at være præcis den, du er

Pædagogisk sandplay – en hjælp til dit barn, når ord ikke slår til

Nogle gange har børn det svært på en måde, der kan være svær at sætte ord på – både for barnet selv og for dig som forælder. Her kan pædagogisk sandplay være en nænsom og tryg vej ind til det, der fylder. 

I sandplay bruger dit barn sand, vand og små figurer til at lege og skabe små fortællinger. Gennem legen får barnet mulighed for at udtrykke følelser og oplevelser – uden at skulle forklare dem med ord. Det skaber ro og åbner for bearbejdning af det, som måske er svært at få sagt. 

Sandplay kan støtte dit barn, hvis det kæmper med uro, angst, lavt selvværd, sorg, skilsmisse eller andre følelsesmæssige belastninger.

Små skridt kan føre til store forandringer

Det er også en god metode for børn, der har svært ved at styre deres følelser, indgå i fællesskaber eller sætte sunde grænser. 

Som forælder bliver du naturligvis en vigtig del af forløbet. Vi starter med en samtale, hvor du får mulighed for at dele det, du oplever og er bekymret for. Som udgangspunkt er du med i rummet, dog uden at deltage aktivt.

Undervejs i forløbet holder vi løbende kontakt, så du føler dig inddraget, og vi sammen kan støtte dit barn bedst muligt. Jeg giver dig indblik i, hvordan barnet arbejder i sandet – og hvordan du kan støtte barnet derhjemme på en måde, der matcher dets behov. 

Mit mål er, at både dit barn og du som forælder føler jer mødt, støttet og styrket gennem hele processen. 

Små skridt kan føre til store forandringer

Klar til at tage det første skridt?

Hos mig bliver du ikke mødt med en færdig løsning, men med nysgerrighed, faglighed og en oprigtig interesse i at finde den vej, der giver mening for dig og din familie.

Har du spørgsmål, er du i tvivl om, hvorvidt jeg er det rette match for dig – eller ønsker du blot en uforpligtende snak om mulighederne?

Du er hjertelig velkommen – jeg glæder mig til at møde jer.


+45 51 89 38 05
Lisbeth.tulinius@outlook.com